En efterkommers syn

Der bliver i medierne hele tiden diskuteret om hvorvidt indvandring gavner eller hæmmer det danske velfærdssystem. Den diskussion har rundet medierne mange gange, men hvordan ser en efterkommer enligt på det, og kan en efterkommer betragte sig selv som "Dansk".

          Vi har fået et interview med en efterkommer, der bla. udtaler sig om hvorvidt han føler sig                     integreret, og om der ligger et press på ham grundet hans herkomst. Han vil gerne være anonym.

          Her er et udsnit af interviewet:

Informant: 21 år gammel efterkommer af bosniske forældre.

Føler du der er meget fremmedfjendskhed i Danmark? Generelt nej, men jeg har før været udsat for det.

Hvad er din forbindelse til Bosnien?
Har der været et kulturmøde fra Bosnien til Danmark?
Føler du at det er svært at tage din kultur med til Danmark?
Hvilken uddannelse har dine forældre?
Føler du på nogen måde der bliver set anderledes på dig, på grund af din herkomst?

Min familie er der fra.

Stort set er kulturene de samme, men der er stadig nogle faktorer der adskiller de to kulturer meget

Da jeg er opvokset i dk, og opvokset med en meget "fordansket" kultur, så synes jeg ikke rigtigt at jeg kan sige at jeg har en specifik kultur med i rygsækken

Min far var økonom, og min mor var sekrater.
Hvad arbejder dine forældre som?
Min far er svejser og min mor er på sygedagpenge.

Stort set nej.

Føler du at det er svært at få et ungdomsarbejde? 
mht ungdomsarb så har jeg et, men da jeg engang søgte ved en ishandler så følte jeg at hun ikke ville ansætte mig fordi jeg var efterkommer

Hvilke forventninger, føler du samfundet har til dig, i forhold til at integrerer dig i samfundet?
Jeg føler at jeg skal gennemføre en god uddannelse og få et godt job, for at samfundet ikke skal se ned på mig, og sige "endnu en der bare kommer og nasser på statskassen".

         

Konklusion

Så hvad kan vi konkludere af det her? Der er enormt stor spredning i folk, når det kommer til netop dette emne. Men hvem er det egentlig der er problemet? Er det dem der kommer her for at udnytte vores system og få vores velfærdssystem til at falde sammen, eller er det os her i Danmark der ikke kan finde ud af at hjælpe dem, og dermed senere hen også os selv, med at få det bedre? 

   Der er mange argumenter både for og imod, og det kan være svært at vælge ståsted. Ifølge Torben Andersen og Lars Hedegaard er problemet tydeligvis de udefrakommende. Det er, i følge de to herrer, dem der er med til vores velfærdssystems forfald, men også dem der kan være med til at holde det på rette køl. Omvendt viser historien om Dragan noget helt andet. Her har vi netop fået fat i en indvandre med god uddannelse, og endnu bedre erfaring, som vi så vælger at sætte til at være lagermedarbejder. Så er det os der burde være bedre til at integrere dem, eller burde det være dem der burde være bedre til at integrere med os? 

Er indvandring en belastning for velfærdsstaten?

Vi er her i Danmark, samt i resten af de nordiske lande, vant til at der er et socialt sikkerhedsnet der griber os, hvis vi skulle risikere at falde ned i arbejdsløshedens dybe kløft. Vi får også betalt alt fra vores uddannelse til vores lægebesøg. Men den velfærdsmodel som vi kender, er begyndt at løbe ind i problemer. Der vil om en årrække være en større del af de ældre end de yngre og arbejdsdygtige. Dette vil sætte vores velfærdsmodel, som vi kender den nu, i ubalance, da den arbejdsdygtigedel ikke vil kunne yde nok velfærd til den ældre del.
   Men hvad hvis vi låner lidt arbejdskraft udefra? Dette er en meget omdiskuteret problemstilling. Er indvandre til gavn for vores velfærdssystem, eller er de en belastning for den? Dette spørgsmål mener Torben M. Andersen at han har svaret på.
   Fra 1996 til 2014 er indvandringen til Danmark, fra ikke-vestlige lande steget med 124%. Der er som udgangspunkt gode tal, hvis vi vil blive ved med at beholde vores velfærdsstat som den er nu. Andersen mener dog, at det er vigtigt, at det er de helt rigtige vi får ind i landet. Vores velfærdsmodel er bygget op på vores skatter og afgifter, og derfor skal den overleve på høj beskæftigelse. Problemstillingen er så, at nogle vestlige indvandrere ikke har en uddannelse der matcher de krav vi har i erhvervslivet her i Danmark.
   Andersen ser til dette problem to løsninger; at vi enten ændrer på vores velfærdsmodel, eller at vi sætter os ned og finder ud af hvem der har mulighed for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, og så lukke dem ind. De andre vil, som Lars Hedegaard udtaler sig, blive en klods om benet for velfærdsstaten.

"Uanset hvordan man ser på islam - om det er en berigelse eller en pestilens - ved vi, at masser af de muslimer, som vandrer ind i landet er en økonomisk belastning og vil være en klods om benet på velfærdsstaten. Hvis ikke kursen bliver lagt om, bliver vi nødt til at afskaffe velfærdsstaten." Siger Lars Hedegaard, journalist, historiker og forfatter.

Giv dem mere ansvar!

Hvad med, at vi gav de indvandrere, der faktisk havde en høj uddannelse, og vidste hvad de havde med at gøre, et større ansvar?

Dragan er fra Bosnien, men han er nu udvandret til Danmark. I Bosnien var Dragan en stolt mand fra hovedstaden Sarajevo, der har omkring 500.000 tusinde mennesker boende. Der hvor Dragan kom fra, havde han ansvaret for en lufthavn. Sarajevo lufthavn. I en by, der har lidt over en halv million indbyggere, er der daglig flere tusinde mennesker igennem lufthavnen. Alle de mennesker var Dragans ansvar. Og hvad kan Dragan lave her i Danmark med den erfaring, han har erhvervet sig, som leder af Sarajevo lufthavn? Han kan da blive lagermedarbejder.
   Han kommer til Danmark med top kvalifikationer, kæmpe erfaring, en uddannelse og meget andet i bagagen, og det eneste vi kan tilbyde ham er et job hvor han skal flytte rundt på andre folks ting, men en gaffeltruck.
   Flere politikkere mener at vi skal tiltrække udefrakommende, fordi at vi om få år vil mangle arbejdskraft inden for en kort række år. Der bliver flere og flere ældre i det danske samfund, og det presser vores nuværende velfærds model. Den generation der skal til nu, vil ikke have mulighed for at yde den stadig voksende gruppe af ældre den samme velfærd, som de har ydet dem der kom før dem. Derfor bliver vi netop nødt til at "låne" arbejdskraft andetstedsfra. Her passer citatet:

"En computer er et af de værktøjer, der kan mest i den moderne tidsalder, men den kan ikke bruges til at slå søm i!"

skide godt. Hvis vi har en masse mennesker med gode uddannelser til at gå rundt og sætte varer på plads, men de i virkeligheden høre til på OUH, hvorfor gør vi det så? Har vi ikke også et ansvar for dem der kommer til os?

Claus Hjort Frederiksen udtaler sig til Berlingske:

"[...] at fremtidens indvandrere i højere grad matcher det danske arbejdsmarkeds behov."

Havde Dragan ikke kvalifikationer der var bedre end en dansk lagerarbejder? Er det så ikke klart at det svært, at få flere indvandrere med en god uddannelse til Danmark, hvis det er det der venter?

Hvorfor er "de" være vores ansvar?

Hvorfor er "de" være vores ansvar?

Fra 1995-2014 er indvandringen af ikke vestlige indvandrere i Danmark steget med 124%. 

Ved første øjekast, kan tal som disse virke skræmmende. Hvad skal "de" nu i vores land? Hvorfor skal den gode og hårdt arbejdende danskers skatte-penge nu bruges til at forsørge nogle fremmede mennesker, som oven i købet nægter at spise frikadeller? 

Men er situationen virkelig sådan? Hvis man kigger på tallene for stigningen af folk på arbejdsmarkedet i samme periode inden for samme folkegrupper ligger den på 214%. Det betyder, der er en markant større procentdel af ikke vestlige indvandrere, som kommer på det danske arbejdsmarkedet, end der rent faktisk kommer ind i Danmark. Viser dette ikke, situationene er lige omvendt? At det er indvandrerende, som sørger for os efterhånden luddovne danskere og reddere vores højt elskede velfærdsstat.

Nu ville den gemene dansker nok sige "De tager jo bare arbejdet fra os danskere, og nasser på vores ydelser!". Blandt danskere høres tit sådanne fordomme. Desværre overser vi danskere ofte de store fordele, der er ved at lade nye mennesker og deres kultur integrere i danmark. En undersøgelse fra Danmarks statistik viser, at antallet af ældre over 65 i 2045 vil være steget med intet mindre end 85%, det vil svare til, der i Danmark vil være 1,49 millioner ældre, mens der på samme tidspunkt, kun vil være 2,57 millioner mennesker i den arbejdsdygtige alder, hvilket vil svare til et fald på 14 %. Denne udvikling vil selvfølgelig ende ud med, at det ganske enkelt ikke vil være muligt at passe ordentlig på de mennesker, som har være med til at skabe dette fantastiske velfærdssamfund for os. Her kan det jo kun være en fordel, hvis man lod en masse arbejdsvillige og dygtige invandrer komme ind i Danmark, og lade dem være del af vores samfund. Mange undersøgelse tyder på, de gladeligt vil hjælpe os med at bære det store læs. Desuden kunne man forestille sig, at jo flere forskellige kulturer, vores børn og unge vokser op med, jo bredere internationalt udsyn vil de have med sig resten af livet. På den måde kunne man se frem til en mere åben og fredeligsindet verden i fremtiden. 

Hvorfor er der udsving i august?

I følge Danmarks statistik er der et udsving i august måned på antallet af indvandrere

Grafen viser antallet af indvandrere på den kurve med størst udsving, og antallet af udvandringer på kurven med lavest

udsving

Udsvinget viser en stigning i august måned på ca. 8000 indvandrere, det skyldes nok at universiteterne starte semestre op i august måned. der er også udsving i februar måned, hvilket også skyldes at universiteterne starter semester der.

Antal internationale studerende på Danske Universiteter

Hvis man tæller alle de studerende på de danske universiteter sammen, giver det lidt over 8000 det passer ihvertfald meget godt med universiteternes opstart og deres optagelse af internationale. 

Problemformulering og problemstillinger

Problemformulering
I Danmark har vi et stigende tal af indvandre og efterkommere, men hvad betyder integration for velfærdssamfundet?

• Hvad har man gjort i det danske samfund for at integrere de nye kulture? 

• Hvilke indflydelse har disse indgreb på f.eks. det danske arbejdsmarkedet?

• Bidrager indvandrere til samfundet eller er de en belastning for samfundet?